Historisk metode, betegnelse for den eller de fremgangsmåder, som faghistorikere benytter sig af, når de de forsker i fortidige eller nutidge forhold. Som al anden intellektuel og faglig virksomhed er historieforskning en problemstyret aktivitet. Dens udgangspunkt er en undren – altså et spørgsmål eller en problemstilling. I en faglig sammenhæng vil udarbejdelsen af en problemstilling som regel ske med henvisning til, at der er et hul eller en skævhed i den foreliggende faglige viden på et bestemt felt. De spørgsmål, som faghistorikere stiller, skal søges besvaret gennem mere eller mindre systematiske undersøgelser af det relevante kildemateriale og foreliggende forskning. Det er vigtigt at understrege, at det er historikerne, der både stiller spørgsmålene og besvarer dem, men de bruger foreliggene kildemateriale og forskning til at begrunde og dermed sandsynliggøre de afgivne svar – det bruges altså som belæg eller bevismateriale for de fremførte synspunkter. Gads Historieleksikon, 4. udg., 2009, s.250.

Bernard Eric Jensen, “Et funktionelt kildebegreb – erkendelsesfremskridt eller faglig deroute?“, Historie, 2009. Artiklen kan downloades her.

Bernard Eric Jensen, “In the footsteps of a father. The handling of a legacy in the 20th century Danish debates on method and theory“, i F. Meyer m.fl. (red.), Nordic Historiography in the 20th Century, 2000. Artiklen kan downloades her.

Bernard Eric Jensen, “Et bidrag til revisionen af metodelærens grundlag“, Historisk Tidsskrift, bd. 76, 1976. Artiklen kan downloades her.

Bernard Eric Jensen, “Anmeldelse af Skyum-Nielsen og Nørgart: Film og kildekritik“, Historisk Tidsskrift, bd. 74, 1974. Artiklen kan downloades her.